Vi mødes på Spejdergården, Stokkebjergvej 54, 4450 Jyderup.
Der hygger vi os med en masse sjove og spændende spejderaktiviteter. Vi tager også på weekender og en årlig sommerlejr sammen. Hvis du har fået mod på at prøve spejderlivet, kan du kontakte os, eller komme på besøg hos os.
Du kan kontakte Leder Per Obel Nielsen på tlf: 20714159 - hvis du vil besøge os eller har spørgsmål.
- I løbet af tiden som mini, vil spejderne blive trænet i de basale spejderfærdigheder som f.eks. at snitte redskaber, tænde bål og binde flere knob.
- De skal kunne deltage i løb som en patrulje og arbejde i patruljerne samt introduceres til ledelse af andre spejdere.
- At spejderne får indgående kendskab til, og rutine i, regler og rytme i forhold til spejdermøderne, lejre samt vores hytte og lokalområde.
Vi vil arbejde med begrebet "selvstændig" som forberedelse til lejre og på selve lejrene. Vi vil bestræber os på at lave mindst et kreativt produkt hvert halvår (julegave/pynt og en praktisk spejderting). Spejderne introduceres også til spejderliv i andre lande.
Mærker vi vil tage i løbet af tiden som minispejder er:
- Førstehjælp 2
- En god gerning
- Raftebygger
- Selvstændig
- Savbevis
De andre minimærker vil være en bonus.
Udover de officielle DDS mærker, er det muligt, efter aftale med grenlederen, at tage en række andre mærker individuelt. Mærker som tager fra en måned til et år at tage, kan spejderne tage selv i samarbejde med deres forældre. Mærker som tages over en weekend, bestræber vi os på at tage i gruppen på en spejdertur eller lejr, da dette vil være godt og sjovt for fællesskabet.